Borgmestre i hovedstaden ønsker debat om løn til lokalpolitikere

Debatten om lokalpolitikernes løn er blusset op i flere kommuner i Region Hovedstaden. Borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune mener, at arbejdsbyrden er steget markant over de seneste 10-20 år, uden at vederlaget er fulgt med. Ifølge ham er det blevet sværere at kombinere politisk arbejde med familieliv og almindeligt job.

Flere borgmestre i området deler bekymringen. Benedikte Kiær fra Helsingør Kommune peger på, at opgaverne er blevet mere komplekse, blandt andet på grund af nye reformer fra Christiansborg. Samtidig vurderer hun, at mange politikere allerede har nået grænsen for deres arbejdsbyrde.

Også i Herlev Kommune har borgmester Marco Damgaard argumenteret for højere honorar, mens Michael Vindfeldt fra Frederiksberg Kommune efterlyser pensionsordninger til byrådsmedlemmer.

Kommunalforsker Roger Buch vurderer dog, at selve arbejdsbyrden ikke har ændret sig væsentligt siden reformerne i 2007, hvor lønnen samtidig blev hævet. Han fremhæver dog, at presset fra sociale medier har øget de psykiske belastninger.

Diskussionen er særlig relevant for borgere i hovedstadsområdet, da flere kommuner allerede har hævet politikernes vederlag efter seneste kommunalvalg. Samtidig er det Folketinget, der fastsætter de overordnede rammer for, hvor meget kommunerne må bruge.

Faktaboks: Lokalpolitikernes løn i hovedstadsområdet

• Grundvederlag varierer efter kommunens størrelse (ca. 105.000–126.000 kr. årligt)
• Udvalgsvederlag fordeles lokalt; samlet pulje i gennemsnit ca. 3,4 mio. kr. årligt
• Udvalgsformænd får typisk omkring 175.000 kr. årligt
• Menige medlemmer får ca. 30.000 kr. pr. udvalg
• Mange politikere har ekstra poster i bestyrelser og organisationer
• Borgmesterløn fastsættes ved lov
• Pension gives normalt kun til borgmestre